Kristina Kristiansen: ”Jeg er ikke blevet kendt fordi jeg vil vise mig frem”

Af: Kristine Buske Nielsen, journalistpraktikant

Foto: Ingrid Riis, Søren Knudsen

Andre mennesker må tænke hvad de vil om Kristina Kristiansens evner på håndboldbanen. Her er det kun hendes egne ambitioner der tæller. Men når det kommer til privatpersonen Kristina, gør det ofte ondt at blive dømt af folk der ikke kender hende

Piercinger er et no-go i håndbold. I stedet har 27-årige Kristina Kristiansen valgt at udsmykke kroppen med tatoveringer. Så mange at hun er stoppet med at tælle. Trods sine blot 1,62 meter er det ikke til at undgå at lægge mærke til hende på håndboldbanen, når hun gang på gang præsterer på det kvindelige håndboldlandshold.

Kristina Kristiansen er kåret som årets kvindelige landsholdsspiller 2012/2013 og har siden 2015 spillet for Nykøbing Falster Håndboldklub. Hun har ikke noget andet job lige nu, fordi fokus ligger 100 procent på håndbolden. Og det betyder træning, træning og mere træning.

– Så længe jeg kan blive ved, vil jeg fokusere på håndbolden. Håndbolden er det jeg har drømt om hele mit liv. Det er det jeg lever for. Det er jo det fedeste når man kan leve af det man elsker at lave, siger Kristina Kristiansen.

Bænkevarmer til EM

Kristina er blandt mange kendt under kælenavnet Mulle. Helt banalt opstod navnet da hun som barn gik til fodbold, hvor der var mange andre der hed Kristina. Derfor begyndte holdkammeraterne at kalde hende Mulle, og så har navnet hængt ved siden.

– Jeg bliver altid kaldt Mulle. Jeg reagerer næsten ikke hvis folk kalder mig Kristina, griner hun.

Til EM i Sverige i december var der meget undren og forvirring over at Kristina Kristiansen beholdt overtrækstrøjen på og varmede bænke de første kampe Danmark spillede. Men i semifinalen mod Holland lød der jubelråb blandt de danske tilskuere da ”Mulle” endelig kom ind på banen. Og det resulterede da også i to mål og et straffekast.

– Når de andre spiller godt, så skal de selvfølgeligt også spille. Jeg er bare glad for at jeg fik nogle minutter på banen. Selvfølgelig var det ærgerligt at vi tabte kampen, men jeg er stolt over at jeg præsterede da jeg endeligt kom ind på banen og kunne være med til at styrke de andre, siger hun.

– Selvfølgelig var det en anderledes slutrunde for mig. Men jeg holdt mig klar hele tiden, og det beviste jeg så også da jeg kom ind.

Ingen dag uden træning

I klubsæsonen går der næsten aldrig en dag uden træning eller kamp. Og her er det vigtigt hele tiden at være klar og supplere med styrke- og løbetræning for at holde muskler og kondition ved lige. Men når spillerne er langt inde i sæsonen, har kampene førsteprioritet.

– Når sæsonen er i gang, og vi har mange kampe, er det meget individuelt hvor meget træning man kan holde til. Derfor er det vigtigt at mærke efter i sin krop. Nogle har småskader og skal måske sidde nogle træninger over for at være klar til kamp, og nogle kan bare køre i højt tempo hele tiden, siger hun og tilføjer.

– Og ja. Jeg er nok en af dem der sagtens kan træne hver dag. Så længe jeg kan det og kender min krop, så vil jeg gerne holde mig aktiv hele tiden.

Når man presser kroppen så hårdt fysisk hver uge, kan det næsten ikke undgås at få skader. Som de fleste andre håndboldspillere har Kristina forstuvet sine ankler flere gange, og i dag har hun næsten ikke nogle ledbånd tilbage i anklerne og skal altid sørge for at tape dem op. Alligevel har hun formået at holde sig fri for større skader.

– 7-9-13 har jeg ikke haft særlige skader. Det kan selvfølgelig være at jeg bare er heldig, og at min krop er godt rustet. Men jeg tror også det er fordi jeg holder mig aktiv hele tiden. Jeg sørger hele tiden for at holde mig klar og at have en god form, siger Kristina Kristiansen.

Sin egen værste fjende

Som professionel håndboldspiller kan du ikke bare gå i et med tapetet. Familien Danmark følger med hjemme fra stuen i hver et mål du scorer, eller brænder. Den tanke vil for de fleste være angstprovokerende, men ikke for Kristina Kristiansen.

– Nu hvor jeg har været i gamet i mange år, er det ikke noget jeg tænker over. Jeg er jo vant til at folk kigger med. Men jeg er stolt over at være en del af landsholdet, siger hun.

Men man bliver ikke professionel håndboldspiller uden at have store ambitioner for sig selv. Derfor er det vigtigt for Kristina hele tiden at vise sig selv hvad hun dur til.

– Selvfølgelig er det vigtigt for mig at præstere. Man vil altid gerne være god. Det vil jeg i hvert fald. Jeg vil gerne bevise at jeg er en dygtig håndboldspiller. Så derfor er det da pisse irriterende hvis jeg ikke lever op til mine egne evner. Men så handler det om hele tiden at kæmpe røven ud af bukserne for at gøre det bedre. Man skal ikke give op, siger Kristina Kristiansen.

– Det er nok mig selv der er min værste fjende. Jeg er ligeglad med hvad andre siger eller gør. Det må de om. Men jeg lægger selv et stort pres på mig selv, siger hun.

Som offentlig person kan det ikke undgås hele tiden at blive målt og vejet. Og det er næsten umuligt slet ikke at lade sig påvirke af andres meninger og kommentarer.

– Jeg hader hvis folk der ikke kender mig, tænker eller siger nogle grimme ting om mig. Det gør ondt og gør mig nemt ked af det, selvom jeg nok ikke burde lade det fylde mit hoved. Men så bruger jeg min familie, mine venner og min kæreste til at støtte mig og bakke mig op. Jeg har det generelt sådan at hvis folk har et negativt syn på mig, så må jeg jo bevise det modsatte, siger Kristina Kristiansen.

Hun har ikke noget imod at blive dømt på sine evner som håndboldspiller, men bryder sig ikke om at blive dømt som privatperson.

– Jeg er ikke blevet kendt fordi jeg vil vise mig frem. Jeg er blevet kendt fordi jeg elsker det jeg laver, siger hun.

Bliver aldrig en muskel-løs model

Hvis Kristina skal beskrive sig selv, er hun som alle andre kvinder i 20’erne. Hun nyder at slappe af og se serier med kæresten og sin lille chihuahua. Men mad fylder også meget i hendes liv. Som håndboldspiller skal man sørge for at fylde god brændstof på maskineriet, men mad må også gerne være et af livets goder.

– Jeg sætter pris på at nyde god mad. Og selvfølgelig kan jeg godt spise McDonalds en gang i mellem eller fejre en god kamp med lækker mad. Men især op til en kamp er jeg nødt til at tænke over hvad jeg spiser, siger Kristina Kristiansen.

Lige nu er hun i gang med et eksperiment for at se hvor længe hun kan holde sig fra slik. Men det handler ikke om at skulle tabe sig eller at ville leve op til samfundets skønhedsidealer.

– I håndbold er vi nødt til at have muskler og former for at holde kroppen klar. Jeg ved godt at jeg nok aldrig bliver en tynd og muskel-løs model. Og hvis jeg går på slankekur og taber 10 kilo, så kommer skaderne hurtigt. Jeg er nødt til at spise godt med mad og passe på min krop for at den har energi til at præstere. Jeg kender min krop og ved hvad den har brug for.


Kristina Kristiansens uge i klubsæsonen

  • Mandag: Starter med fitnesstræning. Haltræning fra 16-18 efterfulgt af overnatning i klubben.
  • Tirsdag: Haltræning om morgenen, og hvis kræfterne er til det, træner Kristina fitness senere på dagen.
  • Onsdag: Morgenfitness ofte efterfulgt af kamp om aftenen.
  • Torsdag: Haltræning eller fitness alt efter hvor hård gårsdagens kamp var.
  • Fredag: Haltræning efterfulgt af fitness
  • Lørdag eller søndag står på kamp.

Hvem er Kristina Kristiansen?

  • 27 år gammel
  • Landsholdspiller på det kvindelige håndboldlandshold
  • Startede som 4-årig i håndboldklubben Roar i Roskilde
  • Har spillet 8 år for Holstebro TTH, og i 2015 flyttede hun til Nykøbing Falster Håndboldklub.
  • Kærester med den svenske håndboldspiller Nathalie Hagman.

Klinikker i nærheden af dig