Knæskader er mange ting

Af: Svend B. Carstensen idrætsfysioterapeut, www.fysioterapi-aarhus.dk

Foto: Colourbox

Ofte hører vi om håndboldpigernes korsbåndskader i TV. Men en lange række andre strukturer i knæet er også udsatte. Her kan du læse om nogle de mest almindelige knæskader i idræt.

Knæskader er en af de hyppigste årsager til at man må opgive eller drosle ned på sin idræt. Knæskaderne kan, som andre idrætsskader, deles op i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader sker pludseligt, typisk ved et fald, slag eller vrid – hvor noget væv rives, trykkes eller vrides i stykker. Overbelastningsskaderne opstår gradvist – de kommer snigende når mange gentagne belastninger gør vævet så irriteret og skadet at det bliver for meget for knæet.

AKUTTE SKADER

Forstuvning / forvridning af knæet

Som vi kan forstuve en ankel, kan vi også forstuve knæet. Der sker et vrid i knæet, og forskellige væv bliver revet itu i større eller mindre grad. Hverken korsbånd, sideledbånd eller andre væv rives helt i stykker, så det er ikke en voldsomt stor skade, men den skal have aflastning et stykke tid, typisk et par uger, og så genoptrænes.

Forreste korsbånd

Den nok mest kendte knæskade! Almindelig i håndbold, fodbold, alpin skisport og andre idrætsgrene der indebærer vrid i knæene. Inde midt i knæet sidder to ledbånd på kors, deraf navnet. Hvis man mister styringen af knæet, og knæet ryger indad, er der er risiko for at rive det forreste korsbånd over. En alvorlig skade som tager lang tid at komme over. Nogle bliver opererede og får sat et nyt korsbånd ind i knæet (ofte en sene fra samme ben). Andre klarer sig med en god og lang genoptræning.

Bagerste korsbånd

Det bagerste korsbånd kan også blive revet over. Det er dog langt fra så almindeligt som for det forreste. En voldsom tackling og forvridning kan rive det bagerste over. Også her kan et nyt korsbånd komme på tale, men nogle kan fungere uden, når de får trænet knæet og benets muskler grundigt op.

Skade på sideledbånd

På hver side af knæet har vi sideledbånd, som er med til at gøre knæet stabilt. Ved kraftige riv i sideværts retninger kan der ske skade på disse ledbånd. I nogle, heldigvis sjældne, tilfælde kan de blive revet helt over, og så har man en ret alvorlig skade. Her kan en operation blive aktuel. Under alle omstændigheder følger en lang genoptræning. Sideledbåndene er blandt andet udsatte i forbindelse med skiløb.

Menisk-skader

Inde i knæet har vi to halvmåne-formede bruskskiver; det er vores menisker. Ved uheldige vrid, typisk med bøjet knæ, kan der ske skade på meniskerne. Hvor voldsom menisk-skaden er, kan variere fra ganske lidt til en stor itu-rivning. Det sidste kan gøre at knæet ’låser’, så man hverken kan bøje eller strække knæet. En stor menisk-skade kan kræve operation for at få knæet til at fungere ordentligt igen.

Læs mere om meniskskader

Sådan undgår du akutte knæskader

OVERBELASTNINGSSKADER

Forreste knæsmerter (patellofemoralt smertesyndrom)

At det gør ondt foran i knæet, omkring eller bagved knæskallen, er en ret almindeligt overbelastningsskade. Den kommer ved langvarige aktiviteter, fx løb og cykling, eller voldsom belastning, fx tung styrketræning. I en del tilfælde kan man – læger og fysioterapeuter – ikke sætte fingeren på en enkelt struktur som årsag. Her bliver betegnelsen tit ”forreste knæsmerter”. Behandlingsstrategien er som regel i første omgang nedsat træningsmængde.

Skade på brusken foran i knæet (chondromalecia)

Både bag på knæskallen og på nederste del af lårbenet, som knæskallen glider på, er der brusk. Skader på denne brusk kaldes i nogle tilfælde ’chondromalacia’. Det er dog en diagnose som ikke bruges så meget mere, blandt andet fordi der ikke er smerteførende nerver i selve brusken, så det er lidt usikkert hvorfor det egentlig gør ondt. Derfor er det blevet mere almindeligt at bruge ’forreste knæsmerter’, som er beskrevet ovenfor.

Slimhinde-irritation (plica)

Mange af os har en tynd slimhinde-streng foran i knæet, lige ved siden af knæskallen, oftest på den indvendige side. Den kaldes en ’plica’. Plica’en kan blive trykket, irriteret og lidt hævet, og så gør den ondt! Hvis dit knæ har det med at vinkle indad, kalveknæ, er risikoen for at irritere en plica sandsynligvis større. Det gælder om at få ’ro’ på plica’en ved at undgå de aktiviteter som gør ondt; og eventuelt få kigget på om du gør noget uhensigtsmæssigt med dit knæ, fx falder indad på det. Det kan en fysioterapeut hjælpe med.

Løberknæ (tractus iliotibialis-syndrom)

Løberknæ gør ondt på ydersiden af knæet. Det har at gøre med den lange brede sene som løber på ydersiden af låret, helt oppe fra bækkenet og ned på øverste del af skinnebenet. Den kan blive irriteret omkring nederste del af lårbenet, måske fordi der er for kraftig friktion mellem sene og knogle, eller måske fordi dele af senen hæfter her. Det sidste kan sammenlignes med en tennisalbue, hvor det også er senehæftet som er irriteret. I første omgang bør du stoppe med de aktiviteter der gør ondt, ofte løb. Og så starte blidt med en reduceret træningsmængde. Hvis det er svært at komme i gang igen, kan det være en god idé at få kikket nærmere på din løbestil og biomekanik hos en fysioterapeut som arbejder med dette felt.

Springerknæ (infrapatellar tendinopati)

Ved springerknæ er knæskalssenen irriteret omkring den nederste del af knæskallen. Som navnet antyder, er det ofte i forbindelse med hop, spring og eksplosive aktiviteter at man fremprovokerer et springerknæ. I første omgang bør man undgå de aktiviteter der provokerer smerter. Når der er kommet lidt ro på området, kan springerknæ behandles med tung, langsom styrketræning. Det lyder måske paradoksalt at en skade skal behandles med store belastninger, men ikke desto mindre tyder meget på at når vi har at gøre med sene- og senehæfte-skader, er det okay at behandle med tung styrketræning, blot det foregår i roligt, langsomt og kontrolleret.

Kom godt over din overbelastningsskade

Har jeg artrose i knæet? Og hvad kan jeg gøre?

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig