Jens Jørn Spottag: “Jeg gider hverken sofa eller hængekøje”

Af: Mette Bender, journalist

Foto: Jakob Carlsen

En livlig karriere foran publikum og kamera og en aktiv fritid gør det nødvendigt for skuespilleren Jens Jørn Spottag at planlægge hverdagen. Gør han det, kan han leve som han vil. Trods sukkersyge og leddegigt.

– Jeg har ingen tendens til sortsyn. Når mørke tanker alligevel rammer mig, er det i form irritation over at jeg skal planlægge så meget. Det meste af tiden er jeg glad og i fuld gang og typen der hverken gider sofa eller hængekøje.

Den 57-årige skuespiller Jens Jørn Spottag er senest set i bl.a. tv-serien Arvingerne og spillefilmen Hvidsten Gruppen. Han vil hellere lægge et nyt flisegulv i bryggerset eller cykle en lang tur end at sidde i en stol. Ikke mindst hans job indebærer en hel del fysiske udladninger og tumlen rundt.

Sådan skal hans liv være, og det fungerer godt, trods to kroniske sygdomme. Type 1-diabetes og en forholdsvis mild udgave af leddegigt. Hverdagen kører dog bedst underlagt et vist kvantum systemer.

– Sygdom bestemmer ikke over mig. Jeg lever som jeg gerne vil. Men jeg er nødt til at tage hensyn og kan ikke længere drøne ud i det blå eller planlægge sceneoptræden og filmoptagelse på samme dag, siger Jens Jørn Spottag, der er i gang med nye optagelser til Arvingerne og til en ny version af familiefilmen Krummerne.

Styr på blodsukkeret

Der skal være styr på blodsukkeret. Han har testapparat og druesukker i tasken når han tager hjemmefra for mere end en tur i kiosken. Inden en længere cykeltur må ømme håndled bindes op, men først og fremmest er planlægning pinedød nødvendig forud for præstationer foran publikum eller kamera.

– Da vi skød 1864 på en borg oppe i bjergene nær Prag, havde jeg druesukker i uniformslommen. Mit udstyr til at måle blodsukker lå i kostumevognen sammen med ekstra forsyninger af mad. Så kunne jeg gå over og tjekke insulinniveauet mellem optagelserne.

1864 er en ny tv-serie af instruktør Ole Bornedal. Den handler om de slesvigske krige og sendes på DR1 her i efteråret. Jens Jørn Spottag spiller den retskafne overgeneral Henrik Claude du Plat. Derfor uniformslommen.

– Men på teaterscenen kan jeg ikke have druesukker eller sprøjte i lommen. Jeg placerer mine forsyninger så de er lette at komme til bag scenen.

Det er aldrig gået galt, men det har været tæt på. På turne med teaterstykket Woyzeck oplevede Spottag en aften i Paris at tapsvede og være nær besvimelse.

– Rummet sejlede, men jeg klarede mig igennem til en 10 sekunders pause, hvor jeg hældte æblejuice i mig. Tilbage på scenen var det bare at vente på effekten af sukkeret, som heldigvis kommer hurtigt.

Sukkersygen er der fuldt styr på når bare udstyret er med. Leddegigten sidder i hænder og håndled og er lidt mere tricky, men velreguleret gennem medicin.

Livet som en spændende kamp

Meget handler om at stoppe i tide, og det kan være svært når man som Jens Jørn Spottag kan lide udfordringer.

– Det er ikke smart at flække brænde i ni timer oppe i sommerhuset. Jeg går tit lidt for langt, det er sådan jeg er. Bagefter tænker jeg: Hvad havde du regnet med? Hvor mange i min alder kan egentlig tåle at hugge brænde en hel dag? Andre mennesker er også ude for benspænd.

Enhver opgave ser Spottag som en kamp han har tænkt sig at vinde. Derfor er det en udfordring at huske at spise når han er i gang med noget. Rugbrød er den hurtige, effektive løsning på det problem.

– Mit arbejde består af kortvarige intense kampe hvor jeg giver alt hvad jeg har i mig. Det er sådan jeg kan lide det. Kunne jeg ikke bestemme over mit eget liv, kunne jeg lige så godt lægge mig og ånde ud.

På grund af sygdommene kan det ske at han taber terræn.

– Jeg tabte for et stykke tid siden et væddemål til min kone Tammi, der ikke troede på at jeg på fire timer kunne cykle 110 kilometer op til sommerhuset for at gå i vandet. Jeg endte med at tage toget noget af vejen, for der var modvind. Men det lykkedes i andet forsøg med en bedre cykel!

Ud af busken

Længe mente Jens Jørn Spottag at sygdom var en privat sag.

– Jeg gider jo ikke at andre tænker at han klarer det vel nok godt. Jeg er ikke et sygdomstilfælde, men en levende og aktiv mand. Da jeg kom ud af busken, blev jeg klar over at det lidt højt sat kan have betydning for andre at høre en mere offentlig person som mig fortælle om at leve med sygdom.

Og det kunne jo altid være værre, siger Jens Jørn Spottag, der har to voksne døtre og er gift med skuespiller Tammi Øst, med hvem han deler hjemmet på Amager og sommerhuset ved Sjællands Odde.

– Tammi og jeg siger tit til hinanden at vi er ekstremt heldige. Vi kan gå og cykle i naturen når vi vil. Jeg er glad for at leve i dette århundrede. For 100 år siden havde jeg ikke kunnet fortsætte min karriere.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig