Hurtig indsats hindrer sygemeldinger

Af Ib Salomon

Jobcenter Vejle har udviklet en model der virker: En ergoterapeut og en fysioterapeut rykker ud og løser problemer på arbejdspladserne – inden folk melder sig syge.

Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, siges det. At det også gælder i praksis, skriver fysioterapeut Mads Lund Dalsgaard gerne under på.

Sammen med ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjerg udgør han det såkaldte A-team på Jobcenter Vejle. De to rykker ud hvis en person har brug for hjælp til at blive i arbejde – trods truende sygdom eller skavanker. Deres opgave er så at sige at komme sygemeldingerne i forkøbet, og indsatsen virker, kan de konstatere efter to års opsøgende arbejde.

Alle borgere i Vejle Kommune kan i princippet trække på de to terapeuter. Og rigtig mange gør det – over 600 sager har de været involveret i siden det lokale beskæftigelsesråd for to år siden besluttede at satse på en tidlig indsats ude på arbejdspladserne for at undgå sygemeldinger.

Svært at vende tilbage

Lange sygemeldinger fører ofte til at man helt ryger ud af arbejdsmarkedet, og det er hverken godt for den syge eller for samfundet, for sygedagpenge er en rigtig stor post på de offentlige regnskaber.

– Efter seks ugers sygemelding bliver det sværere og sværere at vende tilbage. Man følger ikke med og ved ikke hvad der sker på arbejdspladsen, forklarer Mads Lund Dalsgaard.

Derfor rykker han og Lene ud så snart de får en henvendelse. Allerbedst er det når henvendelsen kommer fra den ansatte selv eller den pågældendes chef, men henvendelserne kan også komme fra Jobcentret, fagforeninger eller de pågældendes læge.

– Når folk ringer, aftaler vi en tid i løbet af en uge eller 14 dage. Som hovedregel tager vi altid ud på folks arbejdsplads i deres arbejdstid. Ledelsen skal selvfølgelig være bekendt med at vi kommer, og på arbejdspladsen bruger vi så 1-2 timer på en rundbordssamtale og gennemgår sammen deres arbejdsfunktioner, fortæller Mads Lund Dalsgaard.

Vi kan følge sagen til dørs

Under samtalen spørger han til de problemer arbejdet giver, men også til eventuelle problemer i privatlivet, til aktiviteter og fritid samt til den behandling der måske er i gang. Sammen med den ansatte ser Mads Lund Dalsgaard også på selve arbejdspladsen inden han kommer med forslag til en indsats.

– Jeg plejer at sige: Fortæl mig om problemerne, så prøver vi at løse dem i fællesskab.
Min opgave er at være både nysgerrig og idérig, sammenfatter Mads Lund Dalsgaard.
Løsningen kan bestå af alt fra råd og vejledning til særlige stole eller tildeling af en personlig assistent nogle timer om ugen – en assistent der kan klare de opgaver den ansatte ikke længere magter.

– Det der gør vores projekt specielt, er at vi har en myndighedsfunktion. Vi kan følge sagen til dørs og selv tildele den hjælp der er behov for. Vi skal ikke først hjem og skrive en lang afhandling, for måske er der bare brug for en halv side, siger Mads Lund Dalsgaard. Vejle var det første sted i landet hvor teamet fik beføjelser til selv at beslutte, og resultatet er en sagsgang der er mange gange hurtigere end de fleste andre steder.

Mads Lund Dalsgaard har i øvrigt stor gavn af sin baggrund som fysioterapeut.
Den giver ham mulighed for at sætte ind med konkrete råd og vejledning og fortælle folk at det er vigtigt at bruge kroppen – også selv om man har problemer.

Opfølgning en del af indsatsen

– Vi forsøger en coachende tilgang, for vi kommer ud som vejledere og ikke som eksperter, siger Mads Lund Dalsgaard og understreger at hjælpen skal have en form så folk selv kan handle ”og ikke bare række hånden op og bede om hjælp”.
Han og ergoterapeuten prøver også at se på folks samlede situation, altså ikke kun deres arbejdsliv.

– Nogle siger f.eks. at ”jeg skal bare holde fem år endnu”. Til dem siger vi – ”nej, du skal gerne holde mindst 20 år mere”.

Efter tre-fire måneder ringer Mads eller Lene og hører hvordan det går. Det er folk glade for – og overraskede over, for de er ikke vant til at det offentlige følger op. Mads Lund Dalsgaard må da også erkende at det kniber med at få tid til det, fordi han og Lene efterhånden har så mange sager. Men generelt er han vældig tilfreds med sit job:
– Jeg brænder for det her, for det er vildt spændende, og vi er med til at udvikle noget nyt.

Delvis rask

Før i tiden var man enten rask eller sygemeldt. Men i dag er det også muligt at erklære sig ”delvis rask”, og det er med til at fastholde folk på arbejdsmarkedet, for måske kan man klare 15 timer om ugen, men ikke 37. Har man mange fraværsdage på grund af en langvarig sygdom eller en kronisk lidelse, kan arbejdsgiveren få en såkaldt §56-aftale, så udgiften til dagpenge kan blive refunderet.

Personlig assistent

Har man en varig lidelse der hindrer en i at udføre nogle konkrete opgaver, kan man få en personlig assistent der klarer disse opgaver.
En sekretær fik f.eks. hjælp til at håndtere de tunge arkivmapper når hun en time om dagen arbejdede i virksomhedens arkiv. ”Det er en rigtig god ordning til at fastholde folk på en arbejdsplads”, lyder vurderingen fra fysioterapeut Mads Lund Dalsgaard.

Hjælpemidler kan aflaste

Et hæve/sænkebord regnes i dag næsten altid som standard, så det kan man som hovedregel ikke få hjælp til. Men en særlig stol til en ansat med diskusprolaps eller et fleksibelt arbejdsbord på et værksted kan faktisk være det der forebygger en sygemelding.

Kontakt chefen tidligt!

Mange forløb ligner hinanden, kan Mads Lund Dalsgaard konstatere:

  • I starten bider de fleste problemerne i sig.
  • Så begynder de at tage smertestillende medicin.
  • Først derefter snakker de med ægtefællen ellers deres læge om problemerne.
  • Den sidste der får besked, er ofte chefen.

”Men min erfaring er at man ikke skal være bange for at kontakte chefen tidligere og fortælle om problemerne”, siger Mads Lund Dalsgaard.

Margit Kragsig Olesen, som er ansat som køkkenmedhjælper ved Kirstens Køkken i Jelling, har slidgigt i begge knæ. Det stående og gående arbejde i køkkenet gav hende store smerter, og hun blev sygemeldt. Efter besøg af fysioterapeuten har hun bl.a. fået bevilliget en arbejdsstol der kan aflaste hendes knæ, og Margit er nu vendt tilbage til arbejdet.

Bente Basse, som er pædagog i vuggestuen ved daginstitutionen Mariehønen, lider af en såkaldt frossen skulder og kunne ikke passe sit arbejde. Mads Lund Dalsgaard fra A-teamet har nu vejledt hende i hvordan hun passer på sig selv, og hvordan institutionen kan indrettes ergonomisk hensigtsmæssigt. Det har betydet at Bente nu kan arbejde delvist, og hun forventer snart at raskmelde sig helt. På billedet til venstre hjælper hun med at putte 2-årige Gustav – han synes det er spændende selv at kravle op i den hyggelige krybbe, og samtidig skåner Bente sin skulder.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig