Løberknæ: Har du ondt på ydersiden af knæet?

Af: Lars Damsbo Eksam. sports- fysioterapeut, Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark

1 ud af 8 løbere får et såkaldt løberknæ. Et løberknæ kan forebygges, men har du allerede fået skaden, er det vigtigt at blive ordentligt genoptrænet, så skaden ikke kommer igen.

Løberknæ er en af de hyppigste overbelastningsskader i knæet hos løbere, men ses også hos fodboldspillere, basketballspillere, cykelryttere, triatleter, hockeyspillere m.fl. Op mod 12 % af løbere oplever denne overbelastningsskade, som er karakteriseret ved en skarp ”kniv-lignende” smerte på ydersiden af knæet, som typisk pludseligt opstår efter et fast antal km løb. Jo længere tid man har haft skaden, jo kortere tid vil der gå før smerten indtræder når man løber, og med tiden vil smerten også være til stede i hvile.

Anatomi

Det store senespejl (tractus iliotibialis), der løber langs ydersiden af låret, udspringer fra hoften og har udspring fra lårbensknoglen hele vejen ned, indtil det fæstner sig dels på lårbenet, dels på skinnebenets yderside. Derudover er det forbundet til ballemuskulaturens store stabiliserende muskler, samt til muskelhinderne i ryggen. Tractus Iliotibialis fungerer derfor som et led i en kæde fra underben til ryg og kan også påvirkes af muskler og led over og under. 

Hvorfor opstår et løberknæ?

Løberknæet opstår som en følge af irritation af det store senespejl, der hvor det hæfter nederst på ydersiden af lårbenet og øverst på ydersiden af skinnebenet. Der er uenighed hvorvidt irritationen opstår fordi senen ”smutter” hen over knoglen, eller fordi der er øget tryk på den fedtpude, der adskiller knoglen og senen.

Risikofaktorer og forebyggelse

Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle løberknæ:

  • Øget løbedistance,
  • For hurtig optrapning af distance
  • Lavt løbetempo
  • Bakkeløb
  • Hårdt underlag
  • Slidte løbesko
  • Instabilitet/nedsat styrke i kropskernen/bækkenet

Den måde man løber på, ser også ud til at have en betydning. Der er fundet sammenhæng mellem løberknæ og ’tab’ af bækkenet ved fodisæt, med andre ord at man ikke kan stabilisere bækkenet tilstrækkeligt, når man sætter foden i underlaget under løb. Rent teknisk betyder det, at lårbenet kommer til at dreje indad eller falde ind mod modsatte ben, der opstår ’kalveknæ’ og rotation af underbenet og for at holde balancen bøjer man overkroppen til siden – og øger dermed strækket på det omtalte senespejl, tractus Iliotibialis. Med andre ord fungerer den føromtalte ledkæde ikke optimalt, og dermed opstår overbelastningen.

Hvis du vil forebygge løberknæ, må du forsøge at undgå risikofaktorerne.

Behandling

Konservativ behandling betyder behandling uden operation. Og hvis man ser bort fra svære kroniske tilfælde, er konservativ behandling vejen frem, når det gælder løberknæ.

Ligesom årsagen til løberknæ er usikker, har vi heller ikke en sikker opskrift på at behandle det, idet der ikke er lavet tilstrækkelig gode forskningsstudier på området. Nedenstående er mit bud på ”best practice”, dvs. det som vi i praksis har bedst erfaring med.

Det første du bør gøre

  • Find frem til – og eliminér – den eller de aktiviteter som udløser smerterne. Som minimum betyder det at du skal holde pause med at løbe.
  • Få en grundig undersøgelse hos en fysioterapeut, hvor specielt stabiliteten i overkrop, bækken, knæ og fod undersøges – hvis muligt også mens du går på et løbebånd. Fysioterapeuten vil kigge på din stabilitet og dit bevægemønster når du fx laver knæbøjninger på ét ben, og han eller hun vil teste din bevægelighed i lænden.
  • Hvis fysioterapeuten vurderer at dit fodled har dårlig stabilitet og kan være en medvirkende årsag til skaden, kan et bandagist-indlæg i skoen være aktuelt.

Akutte fase (ca. 2 uger)

I den akutte fase har du smerter i dagligdagen, og målet er smertekontrol og smertefrihed i det daglige.

  • Fjern udløsende faktorer, dvs. ingen løb
  • Isometrisk træning (muskelspænding uden der sker bevægelse) for ballemuskulaturen, 20-30 sek. x 10 dagligt
  • Du skal ’genlære’ en korrekt knæ/hofte-position, blandt andet at bruge ballemusklerne aktivt under gang. Trænes gerne ved at gå på løbebånd under supervision af fysioterapeut.
  • Opstart gerne manuel behandling hos fysioterapeut – fx triggerpunkts-behandling, evt. mobilisering af stiv ryg og myofascial release (teknik til mobilisering/afspænding af muskelhinder) af ryg, bækken, lår og læg
  • Evt.  øvelser for rygmobilisering/-styrke

Genopbygningsfasen

Smerten nu er reduceret, og styrken og stabiliteten skal genopbygges. Målet er retur til løb.

  • Opstart dynamisk træning med fokus på bækkenstabilitet hver anden dag
  • Fortsæt med øvelser for bevægelighed i ryggen
  • Lav træning for stabilitet i kropskernen
  • Fortsæt gangtræning på løbebånd. Når du ikke længere får smerter af at gå: Rolig opstart af løbetræning, superviseret af fysioterapeut

 Husk at det er vigtigt at få muskler og sener helt genoptrænet, og få korrigeret de faktorer der førte til skaden, hvis du vil undgå den samme skade igen. Stop derfor ikke genoptræningen selvom smerterne måske er væk – bliv ved til du kan træne på fuld kraft uden symptomer.


Se genoptræningsøvelser af løberknæ her


 

Lars Damsbo er eksam. sportsfysioterapeut på Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark 

Kilder:

  • Jennifer Shamus: The management of iliotibial band syndrome with a multifaceted approach: A double case report, IJSPT, Voll 10, nr 3, 2015
  • Robert L. Baker and Michael Fredericson: Iliotibial Band Syndrome in Runners, Phys med Rehabil Clin N Am 27 (2016) 53-77
  • Robert L. Baker et al: Differences in Knee and Hip Adduction and Hip Muscle Activation in Runners With and Without Iliotibial Band Syndrome, PMRJ2099_Proof, 2018
  • Jodi Aderem and Quinette A. Louw: Biomechanical risk factores associated with iliotibial band syndrome in Runners: a systematic review, MBC musculoskeletal Disorders (2015) 16:356
  • Erich Foch and Clare E. Millner: The influence of iliotibial band syndrome history on running biomechanics examined via principal components analysis, Journal of Biomechanics 47 (2014) 81-86
  • Eric J. Strauss et al: Iliotibial Band Syndrome: Evaluation and Management, J Am Acad Orthop Surg 2011;19:728-736
  • Maryke Louw and Clare Deary: The biomechanical variables involved in the aetiology of iliotibial band syndrome in distance runners – A systematic review of the literature, Physical Therapy in Sport 15 (2014) 64-75
  • Matthew D. et al: Hip abductor strength and lower extremity running related injury in distance runners: A systematic review, Journal of Science and Medicine in Sport 20 (2017) 349-355
  • Allison M. Brown et al: The effects of fatigue on lower extremity kinematics, kinetics and joint coupling in symptomatic female runners with iliotibial band syndrome, Clinical Biomechanics 39 (2016) 84-90

Klinikker i nærheden af dig