HÆLSPORE?

Af: Af Eilif Larsen, overlæge, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi

Foto: Eilif Larsen, Colourbox

..nej, formodentlig ikke! Smerter under foden forbindes meget ofte med hælspore, men det drejer sig langt mere sandsynligt om den mindre mundrette diagnose senespejls-inflammation.

Når vi oplever smerter under foden omkring hælen, er det almindeligt at tilskrive det en hælspore. Men som regel er det ikke tilfældet. En hælspore er et knoglefremspring på hælknoglen på det sted hvor senespejlet under foden fæster (figur 1).

Figur 1

Figur 1. En hælespore er et knoglefremspring ved hæleknoglen

Cirka hver tiende voksen har en hælspore, men mindre end 10 pct. af dem har eller har haft smerter af denne årsag. En hælspore skyldes langvarig belastning og træk på senespejlets knoglefæste, og udvikles almindeligvis over lang tid – måneder eller år.

Langt den hyppigste årsag til smerter i denne region er ikke hælspore, men fasciitis plantaris, som er en inflammation (irritation/betændelse) i senespejlet under foden, som regel der hvor senen hæfter på hælknoglen (figur 2).

Figur2

Figur 2. 

Senespejlet (fascia plantaris) strækker sig fra mellem tæerne og hæfter på hælknoglen. Dets funktion er at opretholde svangbuen, fungere som en fjeder i afsæt og optage en del af stresspåvirkningen af foden ved gang, løb og spring.

Hvem og hvorfor?

Op mod 10 procent af befolkningen får på et tidspunkt fasciitis plantaris. Risikoen for at udvikle fasciits plantaris øges hvis man har fødder med en høj vrist (hvilket ofte følges med en stram akillessene). En høj vrist øger nemlig belastningen på forfoden, og dermed på senespejlet under foden. Det samme gælder for nedsunken forfod, udtalt platfod, overvægt og brug af dårlige sko uden støtte. Fasciits plantaris ses oftest i alderen 40 til 60 år, hvor elasticiteten i vores bindevæv aftager, men kan ses i alle aldre.

Fasciitis plantaris ses hyppigst i forbindelse med løb og gang på hårdt underlag – bl.a. hos langdistanceløbere, gymnaster og balletdansere med mange spring, personer med meget stående og gående arbejde på hårdt underlag, fx tjenere og kokke – og forekommer ikke sjældent hos gravide i sidste trimester. De gentagne eller vedvarende belastninger skaber inflammation og hævelse af vævet, og der kan opstå flere mindre bristninger i senespejlet.

Sådan føles det

Da svangen under foden er højest på den indvendige side, vil smerterne oftest mærkes indvendigt under foden, på overgangen mellem hælballen og svangen (figur 3). I nogle tilfælde også længere fremme i senespejlet under svangen.

Man vil normalt føle smerter og stivhed om morgenen i forbindelse med de første skridt, men også op ad dagen ved trappegang og/eller i forbindelse med de nævnte udløsende årsager.

Når foden undersøges, vil man kunne se en mindre hævelse på overgangen mellem hæl og svang, og der vil være smerter ved direkte tryk på området (figur 3), eller hvis foden og tæerne bøjes opad (fordi senespejlet dermed udspændes og belastningen på hælfæstet øges).

I tvivlstilfælde kan ultralyds- eller MR-skanning stille den korrekte diagnose, og samtidigt udelukke andre mulige årsager til smerterne.

Figur 3

Figur 3 2

Figur 3. Typisk hulfud (høj svang) der stående kun belastes under forfod og hæl. 

Vær tålmodig

Fasciits plantaris kan vare længe, og behandlingen kan strække sig over mange måneder. Tag derfor de første symptomer alvorligt, så du hurtigt kan begynde at aflaste hælen.

Andre lidelser der kan give smerter omkring hælen, kan være relateret til hælens fedtpude, akillessenen, slimsække, knudedannelser i senespejlet, nervetryk og – sjældent – lidelser i ryg eller følger til traume. Se også artiklen ”Problemer med akillessenen”.

Figur 4Figur 4 -2Figur 4 - 1Figur 4 - 3

Figur 4. Aflastning af senespejlet ved tapening af svangen. Der anvendes elastisk tape. 

Eilif-foto

Eilif Larsen er dr. med., ortopædkirurgisk speciallæge, lægekonsulent for Brøndby IF og medlem af medicinsk gruppe i DBU. Tidl. læge for Den Kongelige Ballet og lægekonsulent for fodboldlandsholdet.

Hvad kan man gøre?

Der er tre grundprincipper i behandlingen:

  • Aflast senespejlet 

Brug af sko med hæl vil ofte lindre smerterne, idet senespejlet er mindre stramt i denne stilling. I kortvarige lette tilfælde kan anvendes et hælindlæg af silikone eller lign., som kan aflaste området, ellers er det ofte nødvendigt med et specialfremstillet aflastende indlæg som dækker hele svangen og hælen, men fremstillet så det ikke trykker på det smertende område.

  • Reducer eller ophør med de udløsende årsager, hvis muligt.
  • Gør noget ved de udløsende årsager, fx underlag, fodtøj og teknik. Få evt. hjælp af din fysioterapeut.

Sideløbende kan man behandle smerter og inflammation:

  • Ispakninger i 20-30 minutter 2-4 gange dagligt kan lindre akut smerte. Det samme kan
  • En aflastende tape under svangen, som skal skiftes regelmæssigt (figur 4).
  • Kortvarig behandling med antiinflammatorisk medicin kan være nødvendigt, sjældnere injektion med steroid, begge dele altid efter aftale med læge.
  • I langvarige kroniske tilfælde kan om natten anvendes en skinne som holder foden opad, så senespejlet spændes ud.
  • Højenergi shockwave-behandling er en anden behandlingsmulighed.

Operation er sjældent nødvendig.

Øvelser er vigtige. Blandt andet bruges udspænding af senespejlet og såkaldte kortfodsøvelser, hvor man fx samler ting op med tæerne eller star/går på forfoden eller ydre fodrand for at styrke svangmusklerne og dermed indirekte aflaste senespejlet. En enkelt øvelse, der netop kombinerer udspænding af senespejlet og styrketræning af svangmusklerne, har vist sig særdeles nyttig.

Find øvelsen her

Træning afhjælper smerterne

Skoindlæg og en enkelt øvelse gennemført hver anden dag i tre måneder kan afhjælpe smerter ved fasciitis plantaris. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet.

Man ved at træning har god effekt på ømme akillessener og senen ved knæet. Derfor valgte fysioterapeut, ph.d. Michael Skovdal Rathleff og kolleger fra Aalborg Universitet at undersøge om man kunne finde samme positive effekt af træning til fasciitis plantaris, hvor senen i svangen og dens hæfte på hælen giver smerter.

48 patienter med fascitis plantaris blev inddelt i to grupper. Det ene gruppe fik skoindlæg og skulle udspænde den ømme muskulatur dagligt, mens den anden gruppe fik skoindlæg og skulle gennemføre en enkelt styrkeøvelse hver anden dag i tre måneder.

Efter tre måneder var der markant større forbedring hos den gruppe der havde styrketrænet, mens der gik længere tid før udspændingsgruppen havde fik det bedre.

I gang igen

Når først man er blevet smertefri, er det vigtigt ikke at starte med at løbe på samme niveau som før. Man skal gå forsigtigt i gang med træningen, lyder rådene fra forskerne.

Inden man begynder at løbetræne, skal man have været smertefri i mindst fire uger og kunne gå 10 km uden at få ondt, foreslår de. De anbefaler også at fortsætte med at lave øvelsen selv om smerterne er gået væk.

Studiet er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

Hælespore copy

Du kan finde øvelsen her.

Michael Skovdal Rathleff er fysioterapeut, ph.d. og videnskabelig medarbejder på Aalborg Universitetshospital.


Læs mere på artiklen “Træning afhjælper smerterne”

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig