En på hovedet!

Det kan være svært at forebygge hovedskader i sport. Men er skaden først sket, er det yderst vigtigt at tage den alvorligt, for konsekvenserne kan være meget alvorlige. Hvile – fuldstændig hvile – er nøgleordet.

Mange husker stadig da cykelrytteren Jesper Skibbys hoved for adskillige år siden ramte asfalten i et styrt i et italiensk cykelløb. Eller da to danske superliga-fodboldspillere tørnede sammen, og en AB-spiller måtte bæres bevidstløs fra banen. Eller da en angribers knæ endte i hovedet på verdensklasse-målmanden Petr Cech, som blev liggende i græsset og i dag ikke kan huske noget fra episoden. Sammenstødet endte med hjernerystelse og kraniebrud, og Cech er i dag kendt som “den hætteklædte målmand”, fordi han altid spiller med en sort hjelm.

Hjernerystelser og hovedskader kan ramme alle, men børn og voksne der dyrker særlige former for sport, er formentlig mere udsatte end andre. Heldigvis er alvorlige hovedskader inden for sport sjældne. Farlige sportsgrene som motorsport, ishockey, alpint skiløb, cykelløb og amerikansk fodbold har i årevis krævet obligatorisk brug af hjelm, og det har nedsat risikoen væsentligt. Store danske sportsgrene som fodbold og håndbold medfører ikke nær så stor en risiko for hovedskader. Her sker skaderne typisk ved utilsigtede sammenstød, eksempelvis når to fodboldspillere header til bolden på samme tid.

Ud over relevant sikkerhedsudstyr, og kampregler og adfærd der minimerer risikoen, er der ikke meget man kan gøre for at forebygge hovedskaderne. Til gengæld er det særdeles vigtigt at handle korrekt hvis skaden sker.

Når skaden er sket

Ofte er der usikkerhed når en person har slået hovedet. Er det en hjernerystelse? Hvad gør vi? Må han spille videre? Her er anbefalingen fra fagfolk: Er du i tvivl, så tag et hvil! Hvile er nødvendig for at give hjernen mulighed for at komme sig efter skaden, så løb ikke nogen risiko. Konsekvenserne kan blive langvarige og stærkt invaliderende, herunder hukommelses- og koncentrationsbesvær, kroniske smerter mm. Især børn og unge bør være ekstra opmærksomme på ikke at genoptage aktiviteter før de er helt symptomfrie.

Sådan håndteres hjernerystelse

1. Sørg for at den tilskadekomne holder sig helt i ro.

2. Selvom vedkommende hurtigt er klar igen, bør han ikke spille videre hvis der er hukommelsessvigt eller blot den mindste utilpashed.

3. Sørg for at den tilskadekomne bliver kørt hjem, og at nogen holder øje med ham det næste døgn. Hvis han bliver dårlig, skal der øjeblikkelig tages kontakt til læge.

OBS: Hvis personen er bevidstløs, så sørg for at han har frie luftveje der ikke stoppes af tyggegummi, opkast el. lign. Få hurtigt vedkommende lejret på siden og tilkald ambulance.

Har man har været bevidstløs, eller har man kraftig kvalme, hovedpine eller opkastning efter at have slået hovedet, bør man tilses af en læge.

Er der mistanke om kraniebrud, kraftig ømhed eller smerte i et bestemt område af kraniet, skal personen straks på hospital.

Hold opsyn!
Efter et kraftigt stød mod hovedet kan der udvikle sig en blodsamling inde under hjerneskallen – det kan ske langsomt i døgnet efter stødet. Bliver blodsamlingen stor, er det en livstruende situation, fordi trykket bliver for stort – blodansamlingen kæmper med hjernen om den begrænsede plads inde i kraniet. Derfor skal der holdes øje med mennesker i døgnet efter uheldet.

SYMPTOMER PÅ HJERNERYSTELSE

  • hovedpine
  • forvirring
  • kvalme
  • utilpashed
  • tinnitus
  • træthed
  • evt. opkast
  • ændret humør

I gang igen efter hjernerystelse

Hvornår?
Normalt anbefaler man en hvileperiode på op til to uger efter en hjernerystelse. Det er ikke er slagets størrelse, men graden af hjerne-påvirkning der afgør hvor lang pausen skal være! Det er bydende nødvendigt med en pause fra både fysisk og psykisk aktivitet (inklusiv at læse, spille computer-spil og se tv!) indtil man ikke længere har symptomer.
Du skal føle dig helt symptomfri i mindst en uge før du starter træningen igen. Ved større og gentagne hjernerystelser er der pause i mindst seks uger eller længere.

Hvordan?
Vend gradvist tilbage til dagligdags funktioner og idræt, ud fra et stigeprincip – dvs. du trapper blidt og gradvist op:

6 TRIN TILBAGE TIL IDRÆT
Trin 1: Mental og fysisk hvile så længe der er symptomer af enhver art. Vigtigt: Hvile betyder ikke kun fravær af fysisk aktivitet, men også fravær af sansemæssige stimuli så som tv, computerspil, facebook, læsning og høje lyde!

Trin 2
: Efter mindst et døgn uden symptomer: Let fysisk aktivitet (fx gå, svømme, motionscykle) under 70 procent af max – du må ikke blive forpustet.

Trin 3
: Idræts-specifik træning (fx drible med en bold) med gradvist stigende udfordringer for hjernen (fx løse simple regnestykker mens du dribler). Ingen fysiske belastninger af hovedet.

Trin 4
: Træning uden kropskontakt, kombineret med stigende krav til hjernen. Fx tekniktræning for fuldt tempo.

Trin 5
: Træning med fuld kropskontakt (fx tacklinger og hovedstød), hvor du registrerer evt. symptomer ved maksimale belastninger. Husk tilstrækkelig hviletid efter hvert træningspas. Du kan evt. deltage i kortere sekvenser af kamp/løb, men ikke konkurrence.

Trin 6
: Idræt på fuldt niveau.

OBS: Hvis træningen medfører kraftig hovedpine eller kvalme, bør du trappe ned til et niveau hvor du kan være aktiv uden gener. Jo flere symptomer du har haft, jo mere forsigtigt bør du forsøge sig frem.
Vær særligt opmærksom på vedvarende hovedpine under og efter træningen, og på øget søvnbehov. Trap ned! Fortsætter symptomerne, må du søge læge.
Hvis symptomerne ikke fortager sig, bør du overveje at stoppe kontaktsport.

Kilde: Läkartidningen.se, fysioterapeut Morten Høgh m.fl.

Neurolog: Forbyd boksning

Sport er sundt. Men der er næppe nogen der påstår at det er sundt at blive slået i hovedet. Derfor er det risikabelt at blive bokser – og især professionel bokser. Det mener adskillige læger og forskere. Og statistikken viser da også flere eksempler på boksere der har fået alvorlige hjerneskader.

Hver femte professionelle bokser bliver ramt af skader i hjernen, og derfor mener kritikere at boksning skal forbydes.

– Hvert år dør boksere i bokseringen som følge af de slag de har pådraget sig, siger Tom Skyhøj Olsen, overlæge i neurologi på Frederiksberg Hospital. Boksere får hjerneblødninger og kan pådrage sig den alvorlige bokserdemens, som rammer hver femte bokser, forklarer han.

Forsvarerne for boksning påpeger blandt andet at al sport indebærer en risiko for skader – og det er korrekt, medgiver overlægen. Men Tom Skyhøj Olsen mener at boksning er anderledes end andre sportsgrene:

– Boksning er den eneste sport hvor det at tildele sin modstander en hjerneskade er pointgivende, siger Tom Skyhøj Olsen. Han finder boksningens inderste væsen for uciviliseret, fordi man tillader at man udsætter hinanden for unødige skader.

Kilde: Overlæge Tom Skyhøj Olsen og www.dr.dk

Hovedstød kan være farligt!

Hvad sker der i hjernen når man gentagne gange header til en bold? Det har en amerikansk undersøgelse af 34 unge af begge køn undersøgt. Deltagerne, der alle var aktive fodboldspillere, anslog hver især hvor mange gange de havde headet til en bold i den forgangne sæson, og blev målt mens de udførte div. tests for bl.a. hukommelsen. Det viste sig at de spillere der havde headet til bolden mere end ca. 1.100 gange inden for de seneste 12 måneder, havde ændringer i de dele af hjernen der er forbundet med hukommelse, opmærksomhed og bearbejdning af visuel information. De mest headende var også markant dårligere til huskeøvelserne og glemte eller ledte efter ordene flere gange end de spillere der ikke havde headet så tit.

Små bump i hjernen

I en anden undersøgelse gennemgik 51 unge fodboldspillere i USA tests for deres visuelle hukommelse. Og de spillere der headede oftest, præsterede dårligere efter sæsonen end de gjorde inden sæsonstart. De rapporterede også oftere om hovedpine og svimmelhed end andre spillere.

Det giver mening fysiologisk, mener forskerne, for den visuelle hukommelse sidder i forreste del af hjernen – det område der “bumper” imod hjerneskallen når du header til bolden. Det bekræftes af at scanninger viste at områderne forrest i hjernen, lige bag panden, var de områder der viste størst skade hos de meget headende.

Hvad gør man så?

På den positive side ser det ud til at grænsen for hvad der – målbart – er skadeligt, ligger på 1100 hovedstød på et år. Header man mindre end det, ser det ud til at være sikkert. Der er dog mange åbne spørgsmål, særligt i forhold til børn og unge, da alle studier er udført på voksne. Det er også uvist om de målte hjerneskader har praktisk betydning – ingen af de spillere der klarede prøverne dårligt, havde selv bemærket et hukommelsesproblem.

De amerikanske forskere anbefaler følgende:

  • Børn under 12 skal ikke heade.
  • Forældre (og trænere) bør “tælle” hvor mange gange de unge header, og være opmærksomme på symptomer på hjernepåvirkning.
  • Spørg om dit barn oplever hovedpine eller svimmelhed efter træning.

Ingen foreslår at man forbyder at heade. Men både videnskaben og sund fornuft indikerer at det er en rigtig god ide ikke at øve hovedstød i store mængder.

Kilde: New York Times

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig