Den bedste mad til Parkinsons

Af: Stine Kjær Autoriseret klinisk diætist på Sundheds- center Tårnby

Foto: Scanpix/Iris

Parkinsons sygdom medfører adskillige spiseproblemer og kostmæssige udfordringer.

Parkinsons er en såkaldt neuro-degenerativ sygdom, hvor hjernens nerveceller gradvist tabes. Cellerne producerer dopamin, og når cellerne forgår, aftager dopaminproduktionen også. Det betyder at forbindelsen mellem hjerne og muskler svækkes, og det fører til stive muskler, langsomme bevægelser samt den velkendte rysten. Behandlingen er medicinsk, men både sygdom og medicin kan have betydning for ernæringen hos Parkinson-ramte – og kosten kan omvendt understøtte livskvaliteten og symptomerne hos den syge.

Middelhavskost

Middelhavskost, dvs. en kost rig på frugt/grønt, nødder, fisk og planteolier, menes at være den kost der bedst beskytter mod sygdomme, herunder Parkinsons. Man kender ikke sammenhængen, men det ser ud til at en række polyfenoler, som findes i planteriget, kan medvirke til at bremse udviklingen af sygdommen. Også antioxidanter, særligt lycopen som findes i tomater, lader til at have en forebyggende effekt på udviklingen af sygdommen. Har man først fået sygdommen, er der stadig god mening i at fortsætte med at spise middelhavskost, men som sygdommen skrider frem, kan der opstå andre særlige ernæringsmæssige behov.

Proteinindtag

Medicinen er afgørende for hvor nedtonede symptomerne på Parkinsons er. Hvis man tager sin medicin som foreskrevet, og alligevel oplever symptomer, kan det være en fordel at kigge nærmere på proteinfordelingen over dagen. Proteinerne i maden konkurrerer nemlig med medicinen om at blive optaget i hjernen. Derfor kan det være en fordel at undgå protein i løbet af dagen, hvor medicinen skal have sin virkning. Det betyder i praksis at morgenmad og frokost skal være så fattige på protein som muligt. Gode morgenmadsforslag kan være groft brød med honning og frugt eller grød kogt på vand og toppet med nødder/frugt. Hvis medicinen holder symptomerne nede, er det vigtigt at spise protein til alle måltider og dermed hindre uønsket tab af muskelmasse.

Fordøjelsesproblemer

Bevægeforstyrrelserne ved Parkinsons kan vise sig i mavetarmfunktionen og medføre fordøjelsesproblemer og nedsat evne til at tygge og synke. Fordøjelsesproblemer er hyppige og viser sig oftest som forstoppelse, og her gælder de samme råd som for alle andre med kronisk forstoppelse: Væske, motion og fibre. Det tilrådes at drikke mindst 2 liter væske dagligt, motionere så overkroppen bevæges (fx løb, stavgang, crossfit) og spise fibre fra frugt/grønt, korn, gryn og tørret frugt. Hvis det ikke er muligt at få tilstrækkeligt med fibre gennem maden, fx pga. tygge-/synkeproblemer, så kan man supplere med fibertilskud i form af loppefrøskaller eller hørfrø, gerne kombineret med mælkesyrebakterier. Er dette heller ikke tilstrækkeligt til at sætte gang i fordøjelsen, kan medicinsk behandling af forstoppelse være en stor hjælp, gerne magnesia eller movicol.

Uplanlagt vægttab

En dårlig fordøjelse kan betyde nedsat appetit og tidlig mæthed, hvilket i sig selv kan medføre uplanlagt vægttab. Mobilitetsforstyrrelserne kan yderligere nedsætte madindtaget, hvis evnen til at føre mad fra tallerken til mund er svækket. Medicinen kan give madlede, mundtørhed og nedsætte smags-/lugtesansen og dermed lysten til at spise. I de sene stadier af sygdommen vil mange opleve problemer med at tygge og synke. Nedsat madindtag og dermed lav vægt er knyttet til nedsat livskvalitet hos Parkinsonsramte. Dette skyldes sandsynligvis at den i forvejen nedsatte evne til at bevæge sig og komme omkring forværres ved mindsket muskelmasse. Små hyppige måltider, der indeholder rigeligt med sukker og fedt, er nødvendige i denne situation, evt. suppleret med energirige drikke.

Overvægt

Selvom undervægt er det mest almindelige hos personer med Parkinsons, kan sygdommen for nogle betyde overvægt. Dette kan skyldes mobilitetsforstyrrelserne, som gør det sværere at være fysisk aktiv, eller det kan skyldes medicinen, som kan være med til at mindske impulskontrollen. Hermed bliver valg og indtag af mad ukritisk, og på en kort periode kan der ske store øgninger i vægten. Det er dog de færreste der oplever denne bivirkning, men det er ubehageligt for dem der gør.

Kort sagt: de mange spiseproblemer som sygdommen og/eller medicinen kan medføre, er vigtige at tage hånd om. Der er gode råd at hente hos Parkinsonsforeningen og hos din læge og kliniske diætist.

Hold dig selv i gang – og Parkinsons nede!

Klinikker i nærheden af dig