Det gælder kun patienter som har haft en diskusprolaps. Og det gælder kun den gruppe af dem, hvor radiologen opdager såkaldte modic-forandringer på deres skanningsbilleder.

Og endelig er der stadig en stor andel som ikke har markant gavn af behandlingen.

Men for de tidligere diskusprolaps-patienter med modic-forandringer der reagerer på behandling med antibiotika, er der en verden til forskel.

– Der er tale om patienter som virkelig lider. De vurderer typisk deres smerter til at ligge omkring 8 på en skala til 10, og efter vellykket behandling kommer smerten ned på 3 eller 4. Det er en meget stor forskel for disse patienter, siger overlæge og professor Claus Manniche, Rygcenter Syddanmark i Middelfart.

En uventet opdagelse

Claus Manniche var en del af det hold af forskere på Rygcentret i Ringe der opdagede og dokumenterede den uventede sammenhæng mellem rygsmerter og en almindelig bakterie. Bakterien er den samme der giver os hudsygdommen akne.

Udgangspunktet for at stille diagnosen er skanningsbilleder som viser de såkaldte modic-forandringer (opdaget af radiologen Michael Modic i 1980’erne), der optræder som hvide pletter på rygsøjlens knogler ved en MR-skanning.

Fysioterapeut Hanne Albert, der i mange år var seniorforsker på Rygcentret i Ringe, opdagede under sine ph.d.-studier i 2001 at diskusprolaps-patienter med modic-forandringer havde flere smerter end de øvrige prolaps-patienter. I et opfølgende studie af patienter som fik foretaget operation for diskusprolaps, dokumenterede forskerholdet med Albert, Manniche og radiolog Joan Solgaard en sandsynlig sammenhæng mellem modic-forandringer, bakteriel infektion og rygsmerter. Ved hjælp af en intensiv antibiotikakur på tre måneder slås infektionen ned, og størstedelen af patienterne slipper af med smerter, som ofte er tæt på ulidelige.

Fra billeder til diagnose

Selv om et antal nyere undersøgelser støtter de oprindelige bakterie/antibiotika-fund, og opdagelsen har potentiale til at hjælpe millioner af smerteplagede mennesker over hele verden, hersker der fortsat en vis skepsis og forvirring i sundhedsverdenen om den i mange tilfælde mirakuløse behandling.

– Basis for at stille en diagnose er jo kun billeder, forklarer Claus Manniche.

Det er meget vanskeligt at tage prøver fra diskus, som kan dokumentere infektionen før behandlingen indledes, og derfor må man forlade sig på MR-skanningen. I det danske sundhedsvæsen benyttes både højfelts- og lavfelts-skannere, som ikke giver de samme billeder af netop modic-forandringer. De forskellige MR-skanningstyper betyder bl.a. at man tidligere har inddelt modic-forandringer i 3 forskellige typer – men ny forskning tyder på at der snarere har været tale om tre forskellige slags billeder af den samme tilstand.

Ingen anden behandling

Tilstanden rammer oftest folk i deres bedste alder med invaliderende smerter som behandlerne tidligere stod temmelig magtesløse overfor. Man kunne udelukkende give smertestillende midler – og vente.

– Infektionen angriber diskus-bruskskiven, og derfra breder den sig videre ud i knoglen. I knoglen kan det sammenlignes med de træthedsbrud man ofte ser i sportens verden, og som kan være meget smertefulde. Det er bl.a. derfor disse patienter ikke har nogen gavn af motion – ved andre typer træthedsbrud kommer der gips på i seks uger hvor man holder sig helt i ro, forklarer Hanne Albert.

Hanne Albert har i dag sin egen klinik, Modicklinikken, hvor hun udelukkende behandler rygpatienter med den særlige lidelse. Desuden uddanner hun specialister i både ind- og udland i hvordan de diagnosticerer modic-forandringer korrekt, så de kan tilbyde behandling til de patienter der kan hjælpes af antibiotika-kuren.

– Der går ikke en uge hvor jeg ikke har patienter som kommer rejsende fra udlandet for at få behandling. Om fem år vil mange specialister kunne diagnosticere og give denne behandling, men i dag skal hele behandlingssystemet lige finde sine ben at stå på, siger Hanne Albert.

Hendes råd til alle smerteplagede diskusprolapspatienter der mener de måske har modic-forandringer, er derfor at opsøge et specialiststed for at få deres diagnose og behandling. Både hvad angår analyse af skanningsbilleder og klinisk undersøgelse samt den efterfølgende antibiotikakur – hvis din rygsygdom altså er egnet til sådan en.

Modic-testen

1.   Har du ondt i ryggen om natten?

2.   Bliver du vækket af dine smerter i løbet af natten når du vil vende dig i sengen?

3.   Er smerterne værre om morgenen, mindre op ad dagen, og forværres de igen sidst på eftermiddagen?

4.   Har du ondt dybt i lænden, og måske også udstråling til ballerne eller et eller begge ben?

5.   Bliver dine smerter værre når du laver rygtræning eller går i motionscenter eller i bedste fald er de uforandrede?

6.   Har du fået taget et røntgenbillede, og af din læge fået at vide at det viser diskus-degeneration?

7.   Har du altid eller næsten altid ondt? Smerterne kan variere i løbet af dagen, men de er aldrig helt væk.

8.   Har du prøvet mange forskellige behandlinger mod normale rygsmerter uden en markant forbedring?

9.   Får du ondt når du vender dig i sengen?

10. Får du flere smerter når du udfører fysisk arbejde?

Spørgsmålene stammer fra Modicklinikkens website. Hvis du som rygpatient svarer ja til blot tre af dem, er der stor sandsynlighed for at dine smerter har sammenhæng med modic-forandringer, og klinikken tilbyder en gratis diagnosticering af tilsendte MR-skanningsbilleder. Se mere på www.modicklinikken.dk

Fakta om rygsygdom og modic Modic-forandringer ses på mange patienters skanningsbilleder. Nogle gange ses de uden at det giver symptomer. Kun patienter som både har haft diskusprolaps og har modic-forandringer, kan have gavn af behandling med antibiotika. Patienter med mekaniske rygproblemer kan også have modic-forandringer, men de responderer ikke på antibiotika. Du kan læse mere om modic-forandringer på sundhed.dk’s patientnetværk ryg og modic – her

 

Fakta om rygsygdom 800.000 danskere lider af rygsmerter. Heraf ca. en tiendedel, 80.000 mennesker, alvorlige, vedvarende rygsmerter. Ca. 20.000 patienter udvikler diskusprolaps hvert år, og hver tredje opereres. Hos ca. halvdelen udvikles der modic-forandringer. Succesraten for antibiotikabehandling af patienter med prolaps og modic-forandringer ligger mellem 60 og 80 %.