Anne Dorte Tanderup: Guldets pris

Den ene dag sejrsskammelen. Den næste skadestuen. Idræt på topplan har sin pris. Anne Dorthe Tanderup fortæller om trangen til at vinde og prisen for at misbruge sin krop i elitehåndbold.

Jeg har spillet med smerter, hjernerystelse og forstuvede led. Dengang var der ingen der skulle sige til mig at jeg ikke kunne træne med 38 i feber.

Den tidligere anfører for det danske kvindelandshold i håndbold, Anne Dorthe Tanderup, er i dag 40 år og kan hverken løbe, svømme eller vandre i bjergene. Hendes højre knæ mangler brusk og menisk og er opereret for et sprængt korsbånd to gange.

Hun bor i Schweiz med sin mand, Bjarne Riis, og deres fire drenge. Karrieren stoppede da knæet, efter flere tidligere skader, ved VM i 1997 blev varigt ødelagt. Dengang var hun 25 år. Også ryggen og det andet knæ er mærket af de hårde år.

– Kun få af os der var med til at vinde OL, EM og VM, fungerer i dag helt normalt. Alle har mén et eller flere steder. Mange i knæet. Det gik værst ud over bagspillere og stregspillere, som var mest i infight med modstanderne. Lene Rantala er nok den eneste der stadig spiller på højt niveau.
Alligevel har Anne Dorthe Tanderup ikke fortrudt.

– Min tid i eliteidræt var helt fantastisk og har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Men jeg er ikke sikker på at jeg ønsker den karriere for mine drenge. Jeg vil ikke stoppe dem hvis det er deres drøm, men jeg vil bekymre mig, for jeg har oplevet bagsiden af medaljen. Den ene dag troner du på en sejrsskammel, og næste dag ligger du på skadestuen.

Den yderste hurtige bane på motorvejen

Anne Dorthe Tanderup fortæller om igen og igen at bide smerter i sig. Fordi det er vigtigere at blive udtaget til kamp eller trup end at lade kroppen hvile og hele.

– Når du spiller på topplan, foregår alt i den yderste bane på motorvejen. Du drøner af sted, og kører ikke fra når du får en skade. Du sidder på rastepladsen med foden på speederen og venter utålmodigt på at være med igen. Alt er en konkurrence. Du vil være hende der kom hurtigst tilbage efter en korsbåndsskade.

Hvis nogen dengang havde sagt til Anne Dorthe Tanderup at hun skulle passe bedre på sin krop, ville hun have grinet højt.

– Sport er kun sundt til en vis grænse, og den overskrider du igen og igen i eliteidræt. Men jeg vidste ikke at jeg ikke ville kunne spille bold med mine børn. Jeg ignorerede de blinkende advarselslamper og er derfor sportsinvalid i dag.

Anne Dorthe Tanderup kan cykle, styrketræne og dyrke yoga, og det gør hun. Og så har mange års erfaring vist hende hvor megen hjælp kroppen kan få gennem kosten.

– Den rigtige mad giver kroppen styrke til at klare belastning og betændelsestilstande. Mine led fungerer bedst når jeg undgår gluten og sukker, siger Anne Dorthe, der er kostvejleder og har udviklet et særligt kostprogram for sin mands cykelhold Team Saxo-Tinkoff.

Til maj udkommer hendes bog ‘Få et godt liv’, der fortæller om personlige og professionelle erfaringer med gennem kosten at optimere præstation og velvære.

Fakta om Anne Dorthe Tanderup

• 88 kampe og 179 mål for det danske kvindelandshold i håndbold
• Født 1972 i Aarhus
• Håndboldkarrieren stoppede efter en alvorlig knæskade 1997
• Har spillet for Brabrand, Hypobank og Viborg HK
• Gift med Bjarne Riis, som ejer det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff
• Står for kostprogrammet med ‘Performance Cooking’ på dette hold
• Uddannet kostvejleder
• Parret bor i Lugano, Schweiz, med fire sønner på 10, 9, 7 og 2 år
• Bjarne Riis har desuden to større sønner fra første ægteskab
• Medio maj udkommer Anne Dorthe Tanderups bog ‘Få et sundt liv’ på Politikens Forlag

Jeg savner fællesskabet

Anne Dorthe Tanderup savner ikke håndbolden.

– Men jeg savner det utrolige fællesskab vi havde. At træne og svede igennem og bagefter sidde sammen i omklædningsrummet og mærke roen brede sig i kroppen. Jeg savner at øve en lille detalje i mange timer sammen med en anden spiller og pludselig på banen opleve at det lykkes.

Dengang var Anne Dorthe Tanderup og de andre uforberedte på deres kolossale succes.

– Vi var uvante med mikrofoner. Vi sagde hvad vi tænkte, og det var måske derfor vi blev så populære og stadig huskes.

Succesen hang sammen med mængden af talenter i deres generation, mener hun.

– Vi havde spillere på bænken som kunne have fået fuld tid på andre hold. Og så havde vi eneren over alle enere, Anja Andersen. Det kunne næsten ikke gå galt. Men det var ikke de få stjerner der fik al opmærksomheden. Vi var alle nogens favorit.

Anne Dorthe Tanderup ville ønske at hun havde forebygget mere.

– Der er så mange steder at sætte ind. Fysisk træning, mental træning og kost. Det drejer sig dybest set om at ruste kroppen til det man vil udsætte den for. Jeg håber at de unge talenter får mere hjælp end vi gjorde.

Skader i truppen fra VM i 1997

10 ud af 16 havde problemer:

Anja Andersen – hjerte
Anne Dorthe Tanderup – knæ
Helle Simonsen – ryg
Gitte Madsen – knæ
Merete Møller – knæ
Lone Mathiesen – knæ
Tina Bøttzau – skulder
Maybritt Nielsen – ben
Karina Jespersen – knæ
Gitte Sunesen – knæ

6 undgik alvorlige skader:

Lene Rantala
Susanne Munk Wilbek
Camilla Andersen
Anette Hoffmann
Janne Kolling
Tonje Kjærgaard

Kilde: Sporten.dk

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig