På Amager sveder de på arbejdet

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: privat, Clara Edgar Jakobsen

Københavns Kommune har indført træning i arbejdstiden for alt plejepersonale. Det er et led i en politisk vision om at kunne fastholde medarbejdere, og mange har allerede mærket effekt i form af færre smerter og flere kræfter.

”It’s the final countdown” brummer fra en Iphone. Ved siden af telefonen står en tavs højtaler. Den kunne ikke forbinde, så det kræver lidt god vilje at leve sig ind i musikken i rummets yderfløje. Elleve kvinder og en enkelt mand går efter ordre i gang med at bevæge det ene ben i ottetaller.

– Det bliver sværere og sværere at holde balancen med alderen, siger en af kvinderne. Det afføder en række bekræftende grin.

Begge ben er nu solidt plantet på jorden. Nu er det hofterne der bevæger sig i ottetaller – det er bækkenets tur til at blive rørt.

-Mænd har også et bækken, Frands, siger Gitte til lokalets eneste hane. De fleste smågriner mens de bevæger hofterne.

Det er onsdag middag, og Hjemmeplejen Amager, daggruppe 2, er i gang med deres ugentlige træning. Det er politisk besluttet, at alt plejepersonale i Københavns Kommune skal træne. Målet er at fastholde de ansatte længere på arbejde, og det er vigtigt, for det flyder ikke over med varme hænder i kommunen.

Smerter presser arbejdsstyrken

Der bliver flere og flere ældre danskere, og det er glædeligt, for det skyldes bl.a. at vi lever længere. Men det bliver en udfordring når stadig flere har brug for ældreomsorg, men færre vil give den.

-Vi har en udfordring i forhold til at rekruttere plejepersonale. Derfor har vi ikke råd til at vores medarbejdere forlader os i utide, siger Vibeke Andersen, der er projektleder på træningsindsatsen i kommunen.

En væsentlig grund til at personalet kan være tvunget til at skifte branche eller helt forlade arbejdsmarkedet, er smerter. For der er meget fysisk tungt arbejde i at passe på de ældre borgere.

Derfor investerer kommunen tid og penge i træning, så personalet kan blive bedre fysisk rustet til deres arbejde.

Lær og lær videre

Den obligatoriske træning drejer sig om 35 minutter i arbejdstiden, og den kan fordeles frit over ugens dage, alt efter hvordan det bedst kan hænge sammen på de enkelte steder. Nogle minutter hver dag. To lidt længere træninger. På Amager træner de en gang om ugen.

-Vi har træningen i forbindelse med et møde. Det virker for os, for så er der flest der kan komme, siger Mikéremé Jakupi, der sammen med Betty Salvador er tovholder på træningen.

For at kunne udfylde den rolle har de været igennem et tredages kursus hos fysioterapeuter ved Arbejdsmiljø København. Kurset giver dem teoretisk viden og praktisk kunnen i de øvelser de skal lære videre til deres kollegaer.

– Kurset var rigtig godt. Vi blev vejledt i de forskellige muskler, øvelser og hvad de betyder, så vi selv kan sammensætte et program, og ændre i det når folk bliver trætte af det, siger Mikéremé.

Kort tid. Kæmpe effekt.

– Nu tager vi den lille elastik, siger Betty til gruppen. Der er blevet varmere i frokoststuen, og rundt omkring kan man ane mørke pletter i armhulen

-Nå, jamen så tror jeg at jeg skal tisse, ler en kvinde. Hele gruppen begynder at gå rundt om bordet med elastikker om anklerne til lyden af ABBA.

Formålet med træningen er at afhjælpe smerter. Men kan 35 minutter om ugen gøre en forskel?

Det lyder ikke af meget, men selv de relativt få ugentlige minutter med styrketræning kan faktisk have en gavnlig effekt på smerter. Det er der forskningsbaseret evidens på, men hvad der er vigtigere: Den enkelte medarbejder kan mærke en forskel.

Styrker både muskler og sammenhold

Hen over sommeren var der en pause i træningen på Amager på grund af ferie. Og Betty og Mikéremé var bekymrede for hvor entusiastiske deres kollegaer ville være når de skulle starte op igen. Men deres bekymring blev manet til jorden.

– Folk begyndte at spørge om vi ikke snart skulle i gang, fordi de kunne mærke forskel. De manglede træningen. Det var rigtig godt, og det er også derfor vi er så positive, siger Mikéremé.

Og de er ikke de eneste. Maja Schønheyder, der er fysioterapeut og tilknyttet indsatsen, fortæller at når hun er rundt på arbejdspladserne, oplever hun stor glæde fra de ansatte.

– Vi hører mange gode historier om at folk har færre smerter i nakke og skuldre, og nogle har sågar fået udsat operationer fordi træningen har haft så god en effekt, siger hun.

Også det sociale sammenhold blomstrer som et resultat af de små træningssessioner. Når der bliver ringet ind til træning, er næsten hele arbejdspladsen samlet, hvilket ikke er almindeligt, fordi de ansatte hele tiden farer rundt. Den ugentlige samling bliver et friskt pust for både ledere og ansatte.

– Det her med at mødes og være sammen betyder meget. Sidste uge trænede vi udenfor fordi det var godt vejr, og vi havde taget måtter og det hele med ud. Så kom der borgere forbi og sagde ’Hej’, og ’Hvor hyggeligt I træner’. Det var rigtig sjovt, siger Mikéremé.

I form til jobbet

Vi hører ofte at det er farligt for helbredet at have stillesiddende arbejde. Så et fysisk hårdt arbejde er vel sundt?

Nej, desværre hænger det ikke sådan sammen, og et fysisk hårdt job er ikke en erstatning for motion. Snarere tværtimod – det er nødvendigt at være stærk og i god form for at kunne klare jobbet uden at blive nedslidt.

Personer med tungt fysisk arbejde oplever oftere end andre at de har smerter i bevægeapparatet (ryg, skuldre, knæ osv.), og de må statistisk set forlade arbejdsmarkedet tidligere end andre på grund af helbredsproblemer, viser undersøgelser. Hårdt fysisk arbejde ser desuden ud til at øge risikoen for hjertekarsygdom.

Sammenhængen ser dog ud til at hænge sammen med ens fysiske form, og motion kan i høj grad være med til at opveje belastningen på kroppen. Forsøg viser at træning blandt andet medfører færre smerter og en markant mindre risiko for hjertekarsygdom, og dertil en forbedret fysisk form, som gør de ansatte bedre i stand til at klare deres job.

Stadig plads til forbedring

Oplevelserne med træning er at det virker. Nogle bruger det som et spark til at komme i gang med en generelt mere aktiv livsstil, mens de der ikke føler at de har tid til at svinge vægtene i fritiden, nu kan have bedre samvittighed, fordi de ved at de har trænet musklerne.

Men der er også udfordringer. Nogle har skader og skavanker. Nogle steder mangler man plads. Hverdagens stress kan komme snigende. Men det er problemer som hele tiden bliver forsøgt løst.

– Vi fysioterapeuter kommer ud og støtter tovholderne og opdaterer løbende deres viden. Hvis de står med en kollega der har nogle særlige behov og smerter, så ringer de til os, og så vurderer vi hvordan træningen kan fungere for netop den person, siger Maja.

– Det er meget forskelligt hvor udfordringerne ligger, så det kræver individuelle løsninger til de enkelte arbejdspladser, siger Vibeke.

”Jeg bliver stærkere”

– Husk at strække ud!

Dagens træning er slut. Musikken er forsvundet. Elastikkerne bliver pakket sammen, og folk begynder at sprede sig i forskellige retninger. Arbejdet kalder.

Inden 2020 vil den obligatoriske træning i arbejdstiden være rullet ud på alle kommunens plejecentre og hjemmepleje-enheder, og selvom 35 minutters fysisk aktivitet om ugen er mindre end sundhedsstyrelsens anbefaling for voksne, tyder det på at det gør en forskel i folks liv, og dermed måske kan komme en del af plejesektorens udfordringer til livs.

– I starten var folk lidt tilbageholdende og skulle lige se om det virkede. For vi har prøvet andre ting tidligere, som ikke holdt. Men nu kan jeg virkelig mærke at de er glade for det. Det her med at få strakt og styrketrænet musklerne giver noget helt andet end det fysiske arbejde vi laver i dagligdagen, og jeg kan virkelig mærke en forskel. Jeg bliver stærkere, siger Mikéremé.


Læs mere om gode råd til tungt fysisk arbejde:

Gode råd når du løfter tungt

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.